En personlig fortælling om personlig udvikling – fra kaos til grounding. Læs hvordan terapi, natur og selvindsigt kan støtte din vej tilbage til ro.
Personlig udvikling kan tage mange former. For nogle starter den med affirmations (positive bekræftelser). At stå foran spejlet og sige: Du er sej. Du er smuk. Du er elskelig. For mig har det aldrig føltes naturligt. Jeg har følt mig akavet, som en skuespiller. Måske er jeg bare utålmodig – måske skulle jeg fortsætte, til det føles ægte. Eller også er det bare noget andet, der virker for mig?
Nytårsslogan og password
De seneste par år har jeg valgt et slogan for det kommende år. Det bliver mit computerpassword, den sætning jeg siger til mig selv på gåturen med hunden, i bilen, inden jeg falder i søvn og når jeg vågner (hvis jeg husker det – jeg er ikke så morgenfrisk 😉).
I år var sloganet: Transition 2026. Og det blev… kraftfuldt. De første fire måneder af 2026 var livsomvæltende – personligt og professionelt. Det professionelle kan du læse om i mit indlæg En stormfyldt uge. Personligt føltes det som en tornado, der kastede mig rundt, væk fra mig selv og til sidst efterlod mig helt fladmast. Jeg havde mistet forbindelsen til mig selv, slået mig i hovedet over valg, jeg havde taget, og været der for andre mens jeg glemte mig selv. Klassisk overlevelsesmekanisme – men benhårdt at lande fra.
Da vinden lagde sig
Midt i kollapset besluttede jeg at sende “Transition 2026” hen, hvor solen aldrig skinner. Jeg havde fået, hvad jeg bad om – og nu var det nok. Ikke mere Transition til mig, tak! Jeg gik i terapi. Jeg øvede mig i ikke at yde, ikke at præstere. Bare være. Lytte til musik. Meditere. Jeg var i naturen, med dyr, med hænderne i jorden. Jeg fandt mine gamle tegne- og maleprojekter frem. Jeg deltog i et naturretreat med yoga, rysteøvelser og åndedrætsarbejde. Jeg tudbrølede og græd stille græd – og fandt langsomt vejen tilbage til mig selv.
I en terapi session så jeg mig selv som en pandekage. En stor, flad pandekage i græsset, med rødder ned i jorden. Blot værende. En del af noget større. Det lyder skørt – men det var dybt meningsfuldt. Pandekagen blev et billede på at give slip, falde til ro og høre til i naturen i noget der er meget større end mig.
Personlig udvikling er netop det – personlig
For mig var det en tornado. For andre er det små skridt, stille erkendelser, langsomt spirende behov for nye veje og forandring. Uanset tempo og årsag kan terapi være det trygge sted, hvor du finder din egen vej. Nogle gange kræver det til at starte med blot et nyt password 😉 Andre gange kræver det lidt mere.
Jeg er klar til at være dit anker og din trygge guide gennem din personlige udvikling – i dit tempo.
👉 Jeg søger lige nu træningsklienter (se mere her: Bliv træningsklient). Hvis du er nysgerrig, så ræk endelig ud. Jeg glæder mig til at møde dig – i mit terapirum, i naturen, hos dig eller udvalgte dage i NLP Huset i Valby.
Min kalender er åben. Mit hjem er åbent. Og første afklarende samtale er gratis.
